Opsamling på 2022: Opsummering af året, der gik

Opsamling på 2022: Opsummering af året, der gik

Endnu er år er fløjet afsted, og sikken et år, det har været!

Det er gået både op og ned i 2022. I det meste af verden har det været et år med genåbning og omstilling efter to års kaos med COVID, og et år med en langsom tilbagevenden til det normale. Men det har også været mærket af en stor krig, geopolitiske uroligheder og økonomiske udfordringer. I september markerede vi slutningen på en æra, da vi sagde farvel til Dronning Elizabeth II og bød Kong Charles III velkommen på den britiske trone, og i december vendtes alle blikke mod et af historiens mest spændende verdensmesterskaber i fodbold.

Her hos MyHeritage har vi arbejdet hårdt dette år for at give dig nye features og historiske optegnelsessamlinger for at hjælpe dig med at gøre fremskridt med din forskning i familiehistorien. Vi har muliggjort mange følelsesladede genforeninger og nydt historierne om utrolige opdagelser, som vores brugere har gjort gennem forskning i familiehistorie og DNA. Vi er forblevet tro mod vores værdier: innovation, medfølelse og ønsket om at have en positiv indflydelse på verden.

Her er en opsamling på, hvad vi har været i gang med i 2022:

Januar

Efter at have hilst det nye år velkommen, kastede vi os lige ud i det og lancerede en ny Listevisning for fotos for at gøre det muligt, nemt og bekvemt at søge, redigere og sortere i familiefotos. Listevisning viser på praktisk vis thumbnails af dine fotos sammen med metadata for hvert foto, inklusive titlen, personerne, der er tagget i fotoet og datoen og stedet, hvor fotoet blev taget. Manglende information kan så nemt tastes ind inline.

Derefter præsenterede vi Slægtsforskning for begyndere, vores første omfattende online kursus i slægtsforskning. Med vores ekspert i slægtsforskning, Daniel Horowitz, som vært og med et panel af eksperter i verdensklasse som undervisere giver kurset et stærkt fundament i slægtsforskning og kan fås gratis på MyHeritage Vidensbase.

Vi tilføjede en forbedret model til farvegendannelse, som giver dine falmede fotos mere realistiske farver.

Sidst i januar tilføjede vi en ny Tabelvisning for søgeresultater, som gør det nemmere end nogensinde at søge gennem vores skatkiste med over 18,8 milliarder historiske optegnelser og finde dem, som har interesse for dig. En tættere visning betyder at hver side viser flere resultater, og tabelformatet hjælper dig med lettere at identificere relevante resultater.

I januar oplevede vi en større bølge af COVID (den sidste større bølge i Israel), og MyHeritages COVID-laboratorium forsynede Israel med tiltrængte tests.

Februar

I begyndelsen af februar fejrede vores kontor i Kiev, Ukraine, fem års jubilæum.

MyHeritage Kyiv office celebrates 5th anniversary

Desværre invaderede Rusland Ukraine kort tid efter. I forventning om at det ville blive farligt, hjalp vi mange af vores ansatte i Ukraine med at flytte i sikkerhed med deres familier, før krigen brød ud. Siden har vi har hjulpet dem så meget, vi kan, og vi beundrer dem for deres mod og dedikation.

Mens vi forberedte os på RootsTech, tilføjede vi 275 millioner historiske optegnelser fra Frankrig. Vi lancerede også 28 samlinger af jødiske historiske optegnelser i samarbejde med JewishGen.

I februar kom udgivelsen af denne bevægende historie om, hvordan et dybtfølt brev, sendt for 75 år siden under Holocaust og fundet på et loppemarked, blev tilbageleveret takket være forskning på MyHeritage, udført af arvestykke-jægeren, Chelsey Brown. Denne utrolige historie blev dækket i mere end 100 medier.

Marts

Marts blev skudt i gang med årets største begivenhed inden for slægtsforskning: RootsTech! Mens vi gik glip af vores årlige rejse til Salt Lake City, havde den anden rent virtuelle RootsTech et svimlende antal besøgende på 1,5 millioner. Vi har tradition for at annoncere lanceringen af nye, store features på konferencen, og i år var ingen undtagelse!

Først annoncerede vi lanceringen af vores nye Podcast, Blast From My Past, som fortæller nogle af de mest fascinerende brugerhistorier fra MyHeritage. Blast From My Past kan streames og downloades fra alle store podcast-platforme — og den er gratis.

Vores momentum fortsatte, da vi bare en dag senere præsenterede DeepStory, en banebrydende ny funktion, som lader dine familiefotos tale!

Vi lancerede Slægtstræets Tidslinje, en funktion, som giver en farverig, visuel fremstilling af et individ fra dit slægtstræ samt hans eller hendes direkte forfædre. Disse individers levetid (fra fødeår til dødsår) kortlægges på samme akse for at gøre det muligt for dig se dem i relation til hinanden, hvilket kan give dig forfriskende indsigt i din slægtshistorie.

I slutningen af marts under optakten til udgivelsen af den amerikanske folketælling i 1950, lancerede vi Census Helper™. Dette er en kraftfuld, gratis funktion, som scanner dit slægtstræ og samler en liste over dine slægtninge, som med stor sandsynlighed kan findes i optegnelserne fra folketællingen. Rustet med den liste, den danner, vil du vide præcist, hvilke familiemedlemmer, du skal lede efter i optegnelserne fra folketællingen.

Vi lancerede U.S. Census Hub som en resurse til oplysning om den amerikanske folketællings historie og dens betydning for slægtsforskning.

April

Udgivelsen af den amerikanske folketælling fra 1950 den 1. april 2022 var en af årtiets mest ventede begivenheder inden for slægtsforskning. MyHeritage var det første firma, der publicerede en fuldstændig billedbaseret samling af alle optegnelser fra folketællingen i 1950, som kunne søges i gratis, få timer efter at de var blevet udgivet af NARA (Den Nationale Forvaltning for Arkiver og Optegnelser i USA). Efter lanceringen af den billedbaserede samling begyndte vi på ugentlige udgivelser af de fuldt indekserede optegnelser over den amerikanske folketælling, som blev færdiggjort senere på året.

Vi slog os sammen med Legacy Family Tree Webinars om at afholde det tredje årlige 24-timers webinar-maraton.

I slutningen af april delte vi den utrolige historie om en ansat ved MyHeritage, som flygtede fra Ukraine, takket være sin bedstefars heroiske redning af jødiske flygtninge under Anden Verdenskrig. 80 år senere satte denne utrolige, næstekærlige gerning vores team i stand til at organisere en sikker rejse ud af Ukraine for vores kollaga og hans familie.

Nazar (i midten), vores ukrainske medarbejder, sammen med repræsentanter fra Udenrigsministeriet

Nazar (i midten), vores ukrainske medarbejder, sammen med repræsentanter fra Udenrigsministeriet

Maj

Maj var en milepæl for historiske optegnelser hos MyHeritage. Vi annoncerede tilføjelsen af hele 1,3 milliarder optegnelser i april og maj alene! Dette inkluderede en stor opdatering af vores Navneindeks fra aviser samt samlinger fra USA, Storbritannien, Frankrig, Belgien, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal m.m.

Vi gennemførte en stor opgradering af Census Helper™,  så den kom til at omfatte optegnelser fra folketællinger i andre lande. Derved kan folk med rødder i lande uden for USA, inklusive Danmark, også drage fordel af den

Juni

I juni afholdt vi vores Fars dags lookalike-konkurrence og modtog fantastiske bidrag fra brugere i hele verden, som har en slående lighed med deres fædre, bedstefædre og oldefædre. Et af vinderbidragene kan ses i eksemplet nedenfor:

George Chapman (til højre) og hans oldebarn, Alex (til venstre)

George Chapman (til højre) og hans oldebarn, Alex (til venstre)

Vi udgav en million emigrationsoptegnelser fra Norge for årene 1867-1960.

Henimod slutningen af måneden udgav vi en længe ventet opdatering af Theory of Family Relativity™, hvor vi tilføjede 25,6 millioner nye teorier om, hvordan brugere er beslægtede med deres DNA-matches. Vi tilføjede også muligheden for at bekræfte eller afvise en Theory of Family Relativity™.

Juli

For at markere den amerikanske uafhængighedsdag, afdækkede forskerholdet hos MyHeritage Charles Thomsons fascinerende slægtshistorie. Charles Thomson er manden bag USA’s store segl.

I juli introducerede vi en ny funktion til håndtering af flere sæt forældre i online-slægtstræet. Takket være denne tilføjelse kan MyHeritage brugere nu angive op til tre sæt forældre for hver person i online-slægtstræet: biologiske, adoptions- og plejeforældre. For eksempel, hvis en person er adopteret, og hans eller hendes biologiske forældre er kendt, kan begge relationer nu rummes i slægtstræet med nogle få, simple trin.

Vi annoncerede vores samarbejde med the Central Archives for the History of the Jewish People om udgivelsen af en eksklusiv samling af digitaliserede jødiske emigrantansøgninger fra mellemkrigstidens Wien. Samlingen, som indeholdt 228.250 optegnelser, inkluderede scannede billeder af de originale dokumenter.

August

I august introducerede vi Fototagger, der lader dig tagge flere fotos af en person på én gang og gør det nemmere end nogensinde at organisere din fotos på MyHeritage. Den første version var til MyHeritage-mobilappen på iOS og Android.

Se denne korte video for at se fototagger i brug:

Vi delte flere smukke brugerhistorier i august, inklusive denne om den længe ventede genforening mellem Diane Ward og Mary McLaughlin, to halvsøstre, som fandt hinanden takket være en MyHeritage DNA-test.

Det var også i august at vi fortalte den fantastiske historie om den ukrainske familie, der fandt et sikkert tilflugtssted takket være et Smart Match™  på MyHeritage.

September

I hele 2022 har vi sat fart på vores udgivelse af indhold og i september tilføjede vi rekordmange samlinger. Hele 74 blev det med 130 millioner optegnelser! Det høje tempo mellem udgivelserne fortsætter, som vi tilføjer nye og alsidige samlinger for at hjælpe vores brugere med at fremme forskningen i deres slægtshistorie.

Efter den succesfulde lancering af Fototagger til mobilappen i august, annoncerede vi tilføjelsen af Fototagger på nettet, for at gøre det muligt for vores brugere at tagge, filtrere og sortere i deres familiefotos i et snuptag.

September var Webtember hos Legacy Family Tree Webinars, som er en del af MyHeritage, hvor folk overalt gratis kunne tune ind på 31 live og båndede webinarer. Højdepunkter herfra omfattede sessioner med Emmanuel Condamine, leder af den franske slægtsforskningsvirksomhed Filae, endnu en MyHeritage-virksomhed, og Myko Clelland, MyHeritages leder af Indhold i Europa.

Mens milliarder verden over sørgede over Hendes Majestæt Dronning Elizabeth den Andens død, stod Myko, som er ekspert i den britiske kongefamilie, til rådighed for at give indblik i familierelationerne hos hele verdens yndlingsmonark.

Oktober

I oktober annoncerede vi en stor opgradering af vores funktion, Slægtsstatistikker. Familiestatistikker er en gratis funktion, som giver dig masser af interessant og sjov viden om din familie. Blandt de mange interessante fakta, som vises, kan du finde ud af, hvilke par, der var gift i længst tid og finde søskendepar med den største aldersforskel. Du vil også opdage, hvem som havde flest børn, og hvem der blev gift flest gange. Du vil endda kunne se de mest hyppige fødselsmåneder i din familie. Tror du, at du ved alt om dit slægtstræ? Familiestatistikker kan måske byde på et par overraskelser.

Vi introducerede en ny metode til sortering af Fælles DNA-matches. Den nye sorteringsfunktionalitet gør det muligt for dig at sortere dine fælles DNA-matches baseret på deres relation til dig eller til den DNA-match, du gennemgår, og derved få ny viden.

November

November var en højintensiv måned hos MyHeritage. Vi færdiggjorde udgivelsen af hele den amerikanske folketælling fra 1950. Samlingen af folketællingen indeholder mere end 150 millioner optegnelser fra alle amerikanske stater og territorier og blev gjort gratis tilgængelig, så du kan se, søge i og føje til dit MyHeritage slægtstræ.

Den 17. november lancerede vi AI Time Machine™, vores utrolige funktion, som giver dig mulighed for at forestille dig selv gennem historien og oprette skønne AI-avatarer.

AI Time Machine™ tog de sociale medier med storm: vi blev overvældet af de mange mennesker verden over, som fandt glæde, overraskelser, latter og spænding i virtuelle tidsrejser. TV-værter i hele verden havde en fest med at se deres resultater fra AI Time Machine™ i studiet. Det inkluderede værterne på Fox and Friends, Good Morning Britain, det franske show, Midday TV, og det mexicanske show, Sale el Sol.

December

I december annoncerede vi tilføjelsen af smukke avatar-temaer til AI Time Machine™.

Vi annoncerede anvendelsen af vores nye, banebrydende Global navneteknologi™ på vores liste over DNA-matches. Global navneteknologi™ oversætter automatisk navne i slægtstræer og historiske optegnelser fra et sprog til et andet, hvilket gør brugere i stand til at komme i forbindelse med slægtninge og lokalisere historiske optegnelser på fremmede og til tider uventede sprog. Denne nye anvendelse af Global navneteknologi™ er godt nyt for brugere, som modtager DNA-matches med brugere, der har skrevet deres navne på græsk, hebraisk, ukrainsk og russisk og med brugere, som bruger MyHeritage på disse sprog.

Utrolige historier fra vores brugere

De opdagelser, vores brugere gør, giver os en enorm tilfredsstillelse og giver næring til vores passion, så vi fortsætter med at lave det, vi gør. I år har vi været så privilegerede at kunne dele mange historier om mennesker, som har gjort opdagelser, der har forandret deres liv, med MyHeritage — historier, der gav genlyd verden over. Her er bare nogle få højdepunkter:

MyHeritage-brugeren Rachael fandt sin biologiske far som 29-årig takket være en MyHeritage DNA-test. Det viste sig at han boede blot 20 minutter væk. Hendes beretning om denne livsomvæltende genforening blev gengivet i Newsweek.

Fernando, som blev født i Colombia og adopteret af en familie i Sverige, fandt en bror med MyHeritage DNA, og det var bare begyndelsen. Sidste år i marts fortalte vi historien om, hvordan han fandt sin bror og derefter to søstre i Spanien — men opdagelserne stoppede ikke der. Fernando fandt ikke bare flere halvsøskende og sin biologiske mor. Han inspirerede også sin ekskone og adoptivfar til at tage en test. Hans ekskone fandt en søster og hans adoptivfar — som selv var adopteret — fandt sin biologiske far.

David, som blev født i 1938, overlevede Holocaust takket være en Belgisk mand, som skjulte ham og hans mor fra nazisterne. Da han gik til de sociale medier for at bede om hjælp til at finde familien, reagerede Marie Cappart fra MyHeritage. Takket være hendes forskning kunne Lionel og David, møde efterkommerne af Davids redningsmand på selvsamme sted, som han skjulte dem for mange år siden.

Søstrene Ashleigh og Laurinda fandt hinanden takket være DNA Quest, MyHeritages pro bono-projekt, der hjælper adopterede med at blive genforenet med deres familier. Deres historie blev delt flittigt i medierne og et smukt interview, hvor de to færdiggjorde hinandens sætninger, blev sendt på CTV News i Toronto.

Susan (Suzy) på 64 blev bortadopteret som baby og har brugt det meste af sit liv på at finde og komme i kontakt med sin biologiske familie. For et par år siden tog hun en DNA-test og fandt adskillige halvsøskende… der, som det skulle vise sig, havde mistet en anden søster nogle år før, som hed det samme og lignede hende meget! De mange søskende kom tæt på hinanden og i efteråret fik de endelig chancen for at mødes ansigt til ansigt.

Melvin fra Kansas på 61 modtog et gratis DNA-sæt gennem DNA Quest. Han fandt ikke bare et barnebarn, han ikke havde set i mange år, men også en bror, der boede bare ti minutters gang væk. »Jeg vil for evigt være MyHeritage taknemmelig, for det har ændret mit liv,« skriver han. »En flod af lykketårer kan ikke beskrive, hvordan jeg har det.” Læs hele hans historie på vores blog og se et interview med Mel og hans bror på Fox News.

I år hjalp vi også til med at skabe forbindelse mellem Connecting Roots, en NGO hjemmehørende i USA, og Nos Buscamos, en chilensk NGO. Connecting Roots hjælper adopterede fra Chile med at blive genforenet med deres familier i Chile, og Nos Buscamos hjælper familier, der har været berørt af tvungen adoption og kidnapning med at blive genforenet med deres kære i udlandet. Deres fælles indsats og de DNA-sæt, vi donerede til dem, resulterede i nogle utrolige historier: Christina blev genforenet med sin biologiske mor og otte søskende. Tvillingerne Elan og Micah fandt deres biologiske mor, og Sara mødte sine søskende for første gang.

Historiske optegnelser

Her er blot nogle få af de værdifulde samlinger af historiske optegnelser, som vi tilføjede i 2022:

Amerikansk folketælling fra 1950

Opdatering af indeks over avisnavne

Opdatering til Tyskland, Nordrhein-Westfalen Dødsindeks

Sao Paulo indvandringskort

Jødiske historiske optegnelser fra Wien

Norway, Emigration Registers, 1867–1973

Holdet bag MyHeritage

Selv om vores team knoklede med at udvikle nye funktioner, publicere historiske optegnelser og fortælle vores brugeres historier, gav vi os også tid til at have det sjovt sammen og give tilbage til vores samfund.

Her er nogle fotos fra vores sjove dage, fejringer og aktiviteter gennem året:

Teamet har en sjov dag ved Sea of Galilee

Teamet har en sjov dag ved Sea of Galilee

Vores legendarisk morgenmad

Vores legendarisk morgenmad

Yoga- og fitnesstimer

Yoga- og fitnesstimer

Fejring af VM i fodbold

Fejring af VM i fodbold

Team-udflugter og aktiviteter

Team-udflugter og aktiviteter

Frivilligt arbejde i lokalsamfundet

Vores ansatte udførte frivilligt arbejde i mange projekter i lokalsamfundet:

Event, der markerede afslutningen på “Shiur Acher”-projektet, hvor ansatte fra MyHeritage udførte frivilligt arbejde som undervisere for resursesvage gymnasieelever

Event, der markerede afslutningen på “Shiur Acher”-projektet, hvor ansatte fra MyHeritage udførte frivilligt arbejde som undervisere for resursesvage gymnasieelever

MyHeritage arbejdede sammen med SaronaHub om at uddanne gymnasielever i at udføre frivilligt arbejde blandt ældre og hjælpe dem med at forske i deres slægtshistorie

MyHeritage arbejdede sammen med SaronaHub om at uddanne gymnasielever i at udføre frivilligt arbejde blandt ældre og hjælpe dem med at forske i deres slægtshistorie

MyHeritage var værter for gæster fra en plejebolig til en aktivitet i forbindelse med Hanukkah

MyHeritage var værter for gæster fra en plejebolig til en aktivitet i forbindelse med Hanukkah

Ansatte fra MyHeritage arbejdede som frivillige ved et internat for misrøgtede landbrugsdyr

Ansatte fra MyHeritage arbejdede som frivillige ved et internat for misrøgtede landbrugsdyr

Ansatte fra MyHeritage udførte frivilligt arbejde med at donere og pakke mad til lokale familier

Ansatte fra MyHeritage udførte frivilligt arbejde med at donere og pakke mad til lokale familier

Ansatte fra MyHeritage udførte frivilligt arbejde for organisationen Leket. De hjalp med at pakke restemad og var med til at forhindre at god mad blev smidt ud, men i stedet blev delt ud til trængende familier

Ansatte fra MyHeritage udførte frivilligt arbejde for organisationen Leket. De hjalp med at pakke restemad og var med til at forhindre at god mad blev smidt ud, men i stedet blev delt ud til trængende familier

Vi retter blikket mod 2023

2022 var et utroligt år hos MyHeritage, fuldt af resultater og nyskabelser. Nu, hvor vi ser frem mod 2023, er vi spændte på at komme med endnu flere vidunderlige produkter og optegnelsessamlinger til vores brugere. Vi ser også frem til at fejre en stor milepæl: 20-års jubilæet for vores grundlæggelse! Der er en masse at se frem til i det kommende år, så følg med.

Sidst, men ikke mindst, som vi afslutter endnu et fantastisk år, vil vi gerne takke jer allesammen, vores brugere, følgere og støttere, for at give os muligheden for at følge jer på jeres forsknings-rejse ud i slægtshistorien.

Vi ønsker jer et godt og lykkebringende nytår!